All posts by 28370

En dag på Danmarks farligste job

Dennis Mikkelsen havde glemt kompressoren til sømpistolen, så alt arbejde med søm måtte gøres manuelt. På knæ med en hældningsprocent på 25. Foto: Jacob Clemen

I hverdagen sætter Dennis Mikkelsen og Matias Grillo deres liv på spil oppe i højderne, for at borgere eller virksomheder kan få et tag. Ifølge en undersøgelse foretaget af 3F har tagdækkere det farligste job i Danmark, primært fordi sikkerhedsforanstaltningerne ikke er i orden ude på arbejdspladserne, når de går rundt på tagene.

Den rungende lyd fra en hammer, der rammer metal, går monotomt igen og igen. Lyden stammer oppefra på taget af et gult parcelhus i forstadsområdet til Aarhus.

Oppe i højderne hamrer Dennis Mikkelsen og Matias Grillo. De er nogle garvede tagdækkere, der har mindst 27 års erfaring tilsammen, og det kan ses på den måde, de bevæger sig på taget. Med sikre skridt går de på det ru tag, som var det et fortov.

”Det er ligesom at gå i fitnesscenteret. De første par nætter, jeg arbejdede som tagdækker, havde jeg sindssygt ondt i benene, men nu slapper jeg bare af, når jeg går heroppe,” siger Dennis Mikkelsen henkastet.

Men da Dennis skal prøve at demonstrere, hvor meget han slapper af på taget, mister han kortvarigt fodfæstet på højre fod og er ved at glide.

Han lader som ingenting, mens han bliver ved med at snakke.

”Ja, der slappede jeg rimelig meget af. Jeg brugte ikke mine muskler særlig meget,” siger han.

Dennis (th) og Matias har arbejdet sammen i tre år. De kender efterhånden hinandens arbejdsmetoder. Foto: Jacob Clemen

Men det lader ikke til at påvirke den 42-årige tagdækker, der nonchalant går i gang med dagens projekt – Et sort tag med pyntelister oppe på et gult parcelhus, der er omringet af lige så gule parcelhuse. De fleste af de projekter, som Dennis og Matias kommer ud på, er huse som disse.

Dagens tag er dog ret stejlt. Det har en hældningsprocent på 25, hvilket er stejlere end de bjerge, cykelryttere kører på i Tour de France. Hældningsprocenten manifesterer sig i Dennis’ og Matias’ fødder, der ikke på noget tidspunkt rører jævn overflade oppe på taget.

”Det er lige på grænsen til, at vi skal hente en stige,” siger Dennis Mikkelsen og overvejer, om han skal hente en, men skyder det hurtigt væk igen.

”Det ville være for besværligt for arbejdsprocessen,” siger han.

Danmarks farligste job

Tagdækkere har Danmarks farligste job. Ifølge en undersøgelse, lavet for 3F i 2018, sker der 18 alvorlige arbejdsulykker om året per. 1000 fuldtidsansatte – Med alvorlige arbejdsulykker menes der ulykker, hvor den tilskadekomne forventes at være fraværende fra sit arbejde i mindst tre uger.

Tagdækkerne kommer markant mere til skade end resten af håndværkerfaget og sågar forsvaret. Til sammenligning er det kun 12 alvorlige arbejdsulykker, som tømrere og soldater kommer ud for om året.

”Hov, der mangler da en lægte”

Ifølge Dennis er stilladset, der er sat op for dem, et af de bedre, men der mangler stadig nogle anordninger, der gør det 100 procent sikkert at færdes op på taget.

”Hvis vi falder ned, så klarer stilladset det for os. Det opfylder sikkerhedskra.. ’hov, der mangler da en lægte til gelænderet,’ siger Dennis overrasket og peger på stilladset, hvor der skulle have været et aflangt bræt til at beskytte det nederste af kroppen, hvis man skulle falde ned fra taget og rulle udover stilladset.

Det er ikke kun lige på det punkt, der mangler et træbræt. Hele vejen rundt om stilladset, der omringer huset, mangler det nederste træbræt.

”Hvis det skulle gå rigtigt til, skulle jeg anmelde det til tømrerne, der har sat det op, og gå hjem.”

Gør du så det?

”Nej, ikke for så lidt, men jeg ringer lige til mester, når jeg kommer hjem.”

Mange af hans kollegaer ville heller ikke tage hjem, påpeger Dennis.

”De går sgu mere op i at få gjort dagens arbejde og komme hjem.”

Det er et sikkerhedskrav fra arbejdsstyrelsen, at den nederste lægte skal være der. Foto: Jacob Clemen

Hvis der ikke havde været rækværk og stillads rundt om huset, så havde Dennis og Matias dog taget hjem.

”Hvis vi føler, det er usikkert, vil vi ikke sætte livet på spil.”

Kvalitetstid med brænderen

Da det er tid til en lille pause i arbejdet, vælger Matias Grillo at tænde en cigaret med den brænder, de bruger til at brænde tagpappet fast med. En stor flamme lyser hans ansigt op, mens den lille smøg forsvinder i det blågule flammehav.

Det har Dennis tydeligvis oplevet før, for han giver bare et kort blik og lader som ingenting.

Har I prøvet at brænde jer på brænderen før?

”Jeg har engang prøvet at få en andengradsforbrænding, da jeg gik ind foran den, så fik jeg skoldet hele underbenet,” siger Dennis.

“Jeg har også brændt mig,” afbryder Matias og viser stolt sine kampsår frem på armene, der tæller flere små brændmærker på venstre arm.

Brænderen (også kendt som Matias’ lighter) er koblet op på en 33 liters gasbeholder. Foto: Jacob Clemen

”Sikkerheden er blevet meget bedre”

Sikkerheden er et generelt problem i tagdækkerbrancen, men ifølge Dennis Mikkelsen er sikkerheden blevet meget bedre, end den var, da han i 1998 startede med at være tagdækker.

”Dengang var stilladsarbejdet meget usikkert. Det skete, at man kom op på et stillads, hvor alt bare svingede fra side til side.”

Selvom Dennis mener, at sikkerheden bestemt er blevet bedre, sker der stadig alvorlige ulykker indenfor hans fag.

Tilbage i september var der en 38-årig mand, der faldt over seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv med dødeligt udfald. Han skulle fjerne en krydsfinerplade for at gøre plads til en skorsten, og da han fjernede pladen, fik han overbalance og ramte med hovedet først på betongulvet. Han blev den anden tagdækker, der mistede livet på blot tre måneder.

”Det er netop hullerne, der er farligst ved vores job,” påpeger Dennis Mikkelsen.

Dennis kendte manden, der faldt i døden. De kom fra samme by.

”Min nabo kom hen til mig en dag og sagde: ’Dennis, har du hørt det?’ ’Hva’ så?’ sagde jeg ’Jamen, Per Pap er faldet ned fra et tag og er død.’ ’HVAD!’ råbte jeg bare.”

”Selvfølgelig sætter det noget i hovedet, og man bliver lige opmærksom på, at man skal passe på sig selv. Det er jo ikke for sjov skyld, hvis man falder ned.”

Telefonen ringer i Dennis’ lomme. “Far.. Hvornår kommer du hjem?” Lyder det i en anden ende af røret. Det er Dennis’ datter, der ringer. Hun savner sin far. “kl. 15, skat,” svarer Dennis med omsorg i stemmen.

Når taget er færdiglagt, er der sceneskift for Dennis og Matias. Til næste tag. I næste parcelhuskvarter. Aktørerne er de samme, opgaven er den samme, men sikkerheden kan variere fra dag til dag.

Arla trak sine aktiviteter ud af Rusland: opgraderer i et andet krigsførende land

Efter at have trukket sig ud af Rusland opgraderer Arla deres investeringer i Saudi-Arabien, som har ført en brutal krig mod Yemen siden 2015. Den globale pressechef for Arla, Åse Andersson mener ikke, at Arla burde trække deres investeringer ud af Saudi-Arabien, som de har gjort med Rusland, selvom Saudi-Arabien også er en krigsførende nation.  

Af Jacob Clemen

Fredag den 7. marts stoppede Arla samarbejdet med 70 medarbejdere i Rusland, og determinerede dermed alle deres aktiviteter i det krigsførende land på baggrund af invasionen i Ukraine. Den 16. marts – blot en uge efter, Arla trak sig ud af Rusland – opgraderede Arla så deres aktiviteter i Saudi-Arabien.  

Åse Andersson, Arlas globale pressechef, beretter, at de ikke vil stoppe deres samarbejde med Saudi-Arabien, som har været en krigsførende nation siden 2015, hvor de har ført en stedfortræderkrig mod det yemenske folk. En krig, som FN har kaldt en af de største humanitære kriser i nyere tid. 

Faktisk har Arla lige opgraderet deres forhold i Saudi-Arabien, samt investeret 100 millioner kroner i en ny fabrik i Bahrain, skriver Effektivt Landbrug. Bahrain, som af flere medier er blevet kaldt en brutal diktaturstat.  

Vestas, LEGO og Grundfoss var nogle af de store danske virksomheder, som trak sig ud af Rusland i starten af marts. En uge efter fulgte Arla så trop. Hør Åse Andersson nedenfor, hvorfor der skulle gå fire dage, før de også sluttede deres aktiviteter i Rusland.

”Man kan ikke sammenligne forholdene én-til-én

Til spørgsmålet om, hvorfor Arla ikke trækker sine investeringer ud af Saudi-Arabien, når de lige har gjort det med Rusland, svarer Åse Andersson: 

“Jeg mener ikke, at man kan sammenligne forholdene i Saudi-Arabien og Rusland én-til-én. For os handler det om, at kunne skabe ordentlige arbejdsvilkår for vores medarbejdere og føre en positiv dialog med myndigheder i de lande vi opererer i, og det oplever vi, at vi kan i Saudi Arabien.

Professor i virksomhedsetik på Aalborg Universitet Finn Arler mener, at man som virksomhed skal tænke sig godt om, inden man investerer i et krigsførende land: 

”I udgangspunktet taler det stærkt imod en virksomhed, hvis den tjener penge på at handle med en nation, der fører en illegitim krig. I mine øjne er det, at man tjener penge på det, ikke i sig selv en tilstrækkelig legitimation. Der skal yderligere etiske begrundelser til.”  

Åse Andersson har fået forelagt kritikken, og hun argumenterer for, at Arla også gør noget godt for menneskerettigheder i Saudi-Arabien.

”Vi samarbejder blandt andet med Amnesty international for at sikre, at vi overholder menneskerettigheder og har en positiv indflydelse generelt,” siger pressechefen.

Adam mistede sin far som ung mand: Nu finder han trøst i Islam

Foto: Jacob Clemen

Adam Garad mistede sin far til kræft som 26-årig. Efter at være flygtet til Danmark fra somalisk borgerkrig, kom Adam aldrig til at bo i det samme land som sin far igen. Dette er historien om, hvordan Adam har håndteret sin sorg, og om hvordan man håndterer døden indenfor Islam.

Af Jacob Clemen

Adam sidder til en familiefest i Randers. Året er 2001. Han er lige blevet far til to døtre, og har stiftet sin egen familie. Adam ved godt, at hans far er meget syg, og han går egentlig bare og venter på nyheden. Så ringer telefonen fra Somalia. Der bliver stille i lejligheden. Nyheden er, hvad de har frygtet. Adams far er død. Død til kræft.

Livet er blot et midlertidligt ophold

Adam tror på Islam – en af verdens største religioner. Mere end en 1 milliard muslimer anslås der til at være på verdensplan. Det er mere end dobbelt så mange, som hele EU’s befolkning.  

Men hvad sker der, når man som muslim dør? Hvad er ritualerne omkring begravelse? Og hvad siger troskrifterne, om at håndtere sin sorg, som troende muslim?

Det kan denne video måske give dig svar på:

”Du bliver født, du vokser op – hvis du får lov – og så dør du.”

Tilbage på den tyrkiske restaurant i Viby er Adam i færd med at fortælle om sin far, før han døde.

”Han var ret god til at fortælle historier. Alle børn fra landsbyen kom over til os, og så sad han og fortalte historier. Han kunne fortælle historier fra alle Europas krige. Han vidste meget om verden uden overhovedet at have været der selv.”

Adams far forventede, at Adam var en god person mod andre mennesker. Adams far kunne ikke fordrage, hvis man forskelsbehandlede andre mennesker. En værdi Adam lærte, efter han havde drillet en dreng fra landsbyen:

”Han var rasende. Jeg sad et par timer ved ham, hvor han sagde til mig: ’det der, gør man bare ikke. Du skal være ordentlig ved folk.’ Han forventede, at jeg opførte mig ordentligt. Han kunne ikke lide, at man forskelsbehandlede mennesker. I sidste ende var han egentlig bare en god person og tænkte på andre.”

Da Adams far var syg med kræft i 2001, nåede Adam aldrig ned til Somalia for at se ham en sidste gang. Den sidste gang Adam snakkede med sin far var over telefonen. Samtalen handlede om, at Adams far nægtede at flyve tilbage til Somalia fra behandling i Kenya, så familien var nødt til at finde på en anden løsning.

”Vi prøvede at få ham med et fly, men det gad han ikke. Han ville hellere rejse med bil. Så de samlede ham op i en pickup truck, hvor han fik en madras, så han kunne ligge på bilens lad.”

Kun få dage efter døde Adams far.

”Han havde virkelig ondt, min far. Han led, og jeg tror også godt, han vidste, at han skulle dø. Det er selvfølgelig en mærkelig fornemmelse, at man ikke har en far længere, men han var jo syg, så jeg var ret afklaret.”

Adam svarer resolut og slår ud med armene, når spørgsmålet om, hvordan han havde det med hans fars død, kommer op.

”Hvad kan man gøre? Det var træls. Jeg var ked af det, men jeg accepterede det også – vi skal jo alle herfra på et tidspunkt. På et tidspunkt er det også min tur, så det nytter ikke, at jeg hyler og græder. Jeg havde heller ikke behov for at gå til psykolog eller noget. Jeg fandt trøst i min tro.”

”Du bliver født, du vokser op – hvis du får lov – og så dør du,” siger han efterfølgende.

Sjælesorg på de danske hospitaler

Naveed Baig har indtil for få år siden været Danmarks eneste hospitalsimam. Han yder åndelig omsorg for de døende og de pårørende. Han efterlyser mere sjælesorg på de danske hospitaler, så muslimer også kan få den samme åndelige omsorg, som kristne kan.

”Der er behov for, at muslimske borgere kan møde en person, der deler deres livssyn, når de er i krise eller ligger for døden,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Muslimer i Danmark yder stadig i høj grad omsorg i familierne, hvilket betyder, at de i højere grad ikke går til psykolog, eller får professionel hjælp til at håndtere deres sorg. Men den stigende individualisering har gjort det nødvendigt at finde mere institutionaliserede måder at yde omsorg på, slår Naveed Baigs opgave fast, som han har udarbejdet i forbindelse med sin masteruddannelse i sjælesorg på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

”Den opgave, som tidligere primært blev løst i hjemmene og familierne, er blevet flyttet ind på institutioner som plejehjem og hospitaler. Hvis borgere i Danmark skal have lige behandling, er det nødvendigt, at der uddannes og ansættes imamer og sjælesørgere, ligesom der er et stort antal hospitalspræster,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Praktiserende muslim

Tjeneren er nu kommet ned med tyrkisk te til Adam. Mens vi snakker, smager han teen til med 5-6 teske sukker.

Troen på Islam er vigtig for Adam. Så vigtig, at han beder fem gange om dagen – ligesom hans far gjorde. Ifølge Adam har troen på Islam ubevidst hjulpet ham igennem sorgen.

”Gennem min barndom blev jeg opdraget til at tro på skæbnen. Man skal inderligt tro på skæbnen, før det virker for en.”

Adam tager en slurk af sin te og kigger eftertænksomt rundt i restauranten.

”Og jeg tror på, at der en mening med livet. De ting, der sker, har altid et formål. Så ubevidst har troen på Islam hjulpet mig igennem sorgen, tror jeg.”

Siden hans fars død har Adam ikke været ved gravstedet. Ifølge ham har han ikke behov for det, for inden for Islam er det ikke vigtigt at besøge gravstedet. Det er dog vigtigt at bede for de afdøde, så de hele tiden er med én oppe i hovedet.

Som regel er det også skik, at gravstedet ikke er udsmykket, men går i ét med naturen.

”Det synes jeg er rigtig fint. Vi bliver til gødning,” siger han.

Selvom det er lang tid siden, at Adams far tabte livet til kræft, så drømmer Adam stadig om ham i ny og næ.

”Når jeg drømmer om ham, drømmer jeg om, at jeg møder ham og leger med ham som i barndommen. Men jeg har ikke drømt, at han var død endnu. Det kan godt være, jeg kommer til at gøre det i aften,” siger han grinende.

Far og søn er anklaget i muligt æresdrab på moren

Foto: Rune Aarestrup Pedersen

En 44-årig kvinde blev stukket ihjel af sin 18-årige søn ifølge anklageren. Faren er tiltalt i medvirken på drabet af sin ægtefælle.

Af Jacob Clemen

RANDERS: Ifølge anklageskriftet stak og dræbte den 18-årige søn sin mor, fordi hun blandt andet ikke var rettroende muslim. Desuden nægtede kvinden at overdrage et skøde til sin 60-årige mand, som ifølge anklageskriftet også var en del af motivet bag drabet. Kvinden blev stukket med en kniv adskillelige gange i halsen, hovedet og kroppen.

Anklagen går endvidere på, at faren og sønnen skulle have planlagt drabet, så det lignede, at sønnen egenrådigt stod for drabet af sin mor. Sønnen var 17 år på drabstidspunktet, så derfor er faren tiltalt ved at udnytte sønnens unge alder og manglende indsigt.

Ifølge veninden til den dræbte kvinde, så var forholdet udsædvanligt dårligt mellem den 18-årige søn og den dræbte mor.

”Han kaldte hende ikke for mor. Han kaldte hende for luder. Han gad heller ikke spise hendes mad, fordi han ikke spiste mad lavet af en luder,” beretter veninden.

Datteren til den afdøde kvinde bekræfter, at den 18-årige mand kaldte sin mor for en luder, fordi han mente, at hun havde været faren utro.

Det har dog ikke noget hold på sig, forklarer veninden til retten.

Veninden forklarer også, at den afdøde kvinde flere gange op til drabet gav udtryk for, at hun frygtede for sit liv.

”Hun plejede at sige, at hun ville blive dræbt.”

Ifølge datteren har den 18-årige mand også et konservativt syn på kvinder.

Mente han, at hvis en kvinde var utro, skulle de så dø? Ville anklageren gerne vide:

”Ja, det er sådan jeg har opfattet det,” svarer datteren.

”Ok, du mister din mor, husk det”

Ifølge en række sms-beskeder, som anklageren læser op i retten, så har drabet muligvis også at gøre med et skøde til en lejlighed i Afghanistans hovedstad, Kabul, som den afdøde kvinde har nægtet at give til sin ægtefælle

Ifølge datteren var faren og moren uenige om, hvem der havde retten til skødet. Morens navn stod i skødet, men faren forsøgte at lægge pres på at få det overdraget ved hjælp af datteren.

”Snak med din mor i dag. Sker det ikke, så er hendes frist udløbet,” lyder det eksempelvis i én af beskederne.

Da datteren ikke kunne få moren til at overdrage skødet, skrev faren en anden besked med et mere direkte budskab:

”Ok, du mister din mor, husk det.”

Datteren påpeger dog, at det ikke skulle tages bogstaveligt. Datteren har ikke opfattet dette som en trussel, forklarer hun til retten.

Under vidneforklaringen viser de to tiltalte mænd ingen miner til følelser. Deres ansigter er stumme, når den afdødes kvinde sidste dage bliver gennemgået af anklageren.

Den 18-åriges forsvarsadvokat, Henrik Garlik oplyser, at hans klient nægter sig skyldig i drabsanklagen.

Den tiltalte kan erkende vold med døden til følge, men handlede i nødværge, fordi moren angiveligt angreb ham med en køkkenkniv, oplyser advokaten.

Den 60-årige far nægter sig skyldig i alle anklager, ifølge sin forsvarsadvokat, Karina Skou.

Begge mænd er anklaget under straffelovens paragraf 237 jf. paragraf 81 stk. 2,3,5 og 6, som er mord under særligt skærpende omstændigheder, hvor gerningen er særligt planlagt og har baggrund i andres tro eller seksuelle orientering.

Derudover risikerer begge mænd udvisning af Danmark, hvis de findes skyldige.

Der er indkaldt yderligere 17 vidner i sagen. Det gælder blandt andre de øvrige af familiens fem børn, der er i alderen 10-22 år.

Hvis retten finder de tiltalte skyldige i anklagerne, vil det være det første æresdrab i Danmark i 15 år.

Der falder dom i sagen midt i december.

En af de eneste skoler i Danmark, som gør det: Eleverne møder kl. 10 på Egå Ungdoms-Højskole

Eleverne er mere veloplagte til deres fag, når de møder kl. 10, end hvis de møder kl. 08, mener forstander Peter Wang. Søvnforsker ved Københavns Universitet Birgitte Kornum er enig.

Af Jacob Clemen

Foto: Egå Ungdoms-Højskole

Når man træder ind på grunden til ungdomshøjskolen kl. 8, er der helt tomt. Helt tomt for mennesker. Helt tomt for lyde. For eleverne ligger stadig under deres dyner og drømmer. På de resterende højskoler i landet ville foredragsrummet, på nuværende tidspunkt, være fyldt op med mennesker, der er i færd med at synge dagen i gang. Men ikke på denne matrikel. Her er kun lyden af efterårsvinden, der suser igennem de rødbrune murstenshuse.

På Egå Ungdoms-Højskole møder eleverne nemlig kl 10, hvilket var et tiltag, som blev vedtaget for 10 år siden på de daværende elevers initiativ, og det har hængt ved lige siden. Idéhistoriker og lærer på skolen Lars Andreasen kunne dengang se en tydelig effekt ved tiltaget.

”Det der ændrede sig mærkbart for eleverne var, at de var umiddelbart nemmere at have med at gøre, fordi de fik den anelse mere søvn,” siger Lars Andreasen.

Unge fulde af søvn

Ja, læser, du læste rigtigt. Det er nemlig en ungdoms-højskole, hvilket vil sige, at det kun er 16-19-årige unge, der må gå på skolen. Og fordi eleverne er i lige præcis den alder, mener søvnforsker Birgitte Kornum, at det er et fornuftigt tiltag.

”Når man er i den aldersgruppe, så er man mere B-menneske, end man er resten af livet. Alt den udvikling, der sker med hjernen under teenageårene, skubber døgnrytmen, så man bliver lidt mere B-menneske. Så når man rykker unge menneskers mødetid til senere på dagen, så er resultatet som regel, at de sover mere pr. døgn, hvilket er virkelig vigtigt i den alder.”

Når man spørger nogle af eleverne på skolen, synes de også den sene mødetid har gjort dem mere veloplagte til fagene.

”Jeg synes, det har hjulpet på skoletrætheden, at vi først skal møde kl. 10 i stedet for at møde kl. 8, hvor man alligevel ikke lærer noget de første to timer, man er i skole,” siger Nicolai Bach Pedersen.

Men gør mødetiden så eleverne mere friske og veloplagte?

Jeg har fået lov til at følge én af skolens elever Florian Duda i en enkelt skoledag:

Eleverne, Maike Langhans og Nicolai Bach Pedersen istemmer med Florian: Ja, de føler sig mere friske og veloplagte til dagen, fordi de møder kl 10.

Og det kommer ikke som en overraskelse for søvnforsker Birgitte Kornum.

”Søvnen er rigtig god for hjernen for, at man kan holde koncentrationen og fokusere længere tid ad gangen. Alle de svære ting, som hjernen gør, fungerer bedre, hvis man er veludhvilet, så derfor vil de have en bedre hjernefunktion og føle sig friske, hvis de sover mere.”

Faktisk viser forskning, foretaget af den hollandske professor i kognitiv neurovidenskab, Eveline Crone, at hvis man vækker en teenager kl. 07, svarer det til at vække en voksen kl. 04. Det betyder, at mange teenagere står op midt i deres biologiske nat, hvis de skal møde kl. 8.

Endvidere viser et studie fra et amerikansk gymnasium, der rykkede elevernes mødetider fra kl. 8 til 8.30, at eleverne i gennemsnit sov 45 minutter længere, hvilket øger chancen markant for, at eleverne præsterer bedre i skolen.

Noget man burde gøre på andre skoler

Nicolai Bach Pedersen synes, mødetiderne på Egå Ungdoms-Højskole har hjulpet ham med sin skoletræthed. Så meget, at han synes, man burde indføre det på andre skoler.

”Når man står op kl. 9, er man bare mere klar i hovedet. Det har virket virkelig godt for os. Det er klart noget man burde gøre andre steder,” siger han nøgternt.

Forstander Peter Wang kan heller ikke finde nogen mening i, hvorfor der ikke er nogen skoler, udover True North Efterskole, som har taget de samme tiltag:

”Vi kan faktisk ikke forstå, at andre højskoler ikke gør det samme. Der er stort set ikke nogen skoler i verden, som gør det. Og det kan vi ikke forstå, for det giver ikke nogen mening, hvis du spørger mig.”

På bare en uge havde 400.000 set Frederikkes video: Det resulterede i en pladekontrakt med Universal

Frederikke Borst Hansen er så dygtig til at synge, at hun har fået en pladekontrakt hos Universal, men hun vil ikke leve af musik.

Af Jacob Clemen

Ambitiøse unge musikere sender hver uge sange ind til de store pladeselskaber i Danmark. Nogle er så gode, at de kommer igennem nåleøjet, andre får et blankt nej – og så er de få, der bliver opdaget af talentspejdere. Én af de heldige få er Frederikke Borst Hansen.

Frederikke føler sig enormt heldig og stolt over at få muligheden for at lave professionel musik, men alligevel synes hun det er fjollet, at den etablerede musikbranche vælger at skrive til hende i stedet for de mange ansøgere, som sender E.P efter E.P ind til pladeselskaberne:

”De her store pladeselskaber har jo de her kæmpe talenttjenester, hvor du kan sende din musik ind, som man har arbejdet på i flere år, og så vælger de at skrive til en eller anden sød jysk pige, der ikke vil lave musik, om hun ikke nok vil lave musik.”

@frederikkeborst

Karantænen fik mig til at overveje hvad der ville ske hvis jeg spillede den her sang på klaver. #ben #tessa #fyp #benhård @tessa__okay

♬ original sound – Frederikke Borst Hansen
Frederikke blev opdaget ved hjælp af denne video, som over 400.000 har set – det er i øvrigt også hendes første. Video: Frederikke Borst Hansen

Den professionelle erkendelse

Musikbranchen har været under udvikling igennem de seneste 10 år. CD’er og plader er skiftet ud med streamingtjenester, såsom Spotify og Itunes. Men man tjener ikke nær så meget på streaming, som man gjorde på at sælge CD’er og plader.

Faktisk er gennemsnitsindtjeningen så lav, at det ikke kan betale sig for de fleste musikere kun at lægge musik op online.

Man er derfor også nødt til at lave koncerter for at få økonomien til at køre rundt. Det mener Frederikke Borst Hansen er en skam:

”Jeg synes, det er drønærgerligt. Det er bare ikke alle musikere, der trives på en scene. Så du kan ikke bare være musiker, du skal også være performer.”

Og en performer vil Frederikke ikke beskrive sig som:

”Jeg kan ikke lide opmærksomheden ved at være ude og spille. Jeg tror faktisk, jeg har lidt sceneskræk”, smågriner hun.

Niveauet modstrider ambitionen

Selvom Universal har en ambition om, at Frederikke skal op på hitlisterne, afviser hun det blankt:

”Musik har aldrig været noget jeg skulle leve af – og det er det heller ikke nu. For mig er det at være signet af et pladeselskab, lidt som at gå til håndbold – det er en fritidsinteresse. Dem som poster penge i mig har en ambition om, at jeg skal til tops på hitlisterne. Jeg gider ikke have et hit på top 20, som jeg ikke kan stå inde for. Jeg vil gerne lave noget musik, som jeg er glad for.”

For Frederikke er musik dermed ikke et middel til at blive mangemillionær. Det er et slags sprog. Et sprog hun bruger til at formidle følelser. Hendes formål med musikken er at kommunikere – ikke at blive rig.

”Jeg har altid været fascineret af ord. Jeg har prøvet at skrive digte, har prøvet at skrive debatindlæg, noveller og alt muligt andet. Jeg har bare fundet ud af, at mine ord kommer til sin ret, hvis jeg synger dem.”

Du kan finde Frederikke Borst Hansens musik under det simple kunstnernavn: Frederikke på dine streamingstjenester

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.