Af Jacob Clemen

Adam Garad mistede sin far som ung mand. Herefer fulgte en tid, hvor han ubevidst fandt trøst i Islam til at bearbejde sit tab. Men hvordan håndterer man sin sorg inden for Islam? Læs mere her:

Adam Garad mistede sin far til kræft som 26-årig. Efter at være flygtet til Danmark fra somalisk borgerkrig, kom Adam aldrig til at bo i det samme land som sin far igen. Dette er historien om, hvordan Adam har håndteret sin sorg, og om hvordan man håndterer døden indenfor Islam.

Af Jacob Clemen

Adam sidder til en familiefest i Randers. Året er 2001. Han er lige blevet far til to døtre, og har stiftet sin egen familie. Adam ved godt, at hans far er meget syg, og han går egentlig bare og venter på nyheden. Så ringer telefonen fra Somalia. Der bliver stille i lejligheden. Nyheden er, hvad de har frygtet. Adams far er død. Død til kræft.

Livet er blot et midlertidligt ophold

Adam tror på Islam – en af verdens største religioner. Mere end en 1 milliard muslimer anslås der til at være på verdensplan. Det er mere end dobbelt så mange, som hele EU’s befolkning.  

Men hvad sker der, når man som muslim dør? Hvad er ritualerne omkring begravelse? Og hvad siger troskrifterne, om at håndtere sin sorg, som troende muslim?

Det kan denne video måske give dig svar på:

”Du bliver født, du vokser op – hvis du får lov – og så dør du.”

Tilbage på den tyrkiske restaurant i Viby er Adam i færd med at fortælle om sin far, før han døde.

”Han var ret god til at fortælle historier. Alle børn fra landsbyen kom over til os, og så sad han og fortalte historier. Han kunne fortælle historier fra alle Europas krige. Han vidste meget om verden uden overhovedet at have været der selv.”

Adams far forventede, at Adam var en god person mod andre mennesker. Adams far kunne ikke fordrage, hvis man forskelsbehandlede andre mennesker. En værdi Adam lærte, efter han havde drillet en dreng fra landsbyen:

”Han var rasende. Jeg sad et par timer ved ham, hvor han sagde til mig: ’det der, gør man bare ikke. Du skal være ordentlig ved folk.’ Han forventede, at jeg opførte mig ordentligt. Han kunne ikke lide, at man forskelsbehandlede mennesker. I sidste ende var han egentlig bare en god person og tænkte på andre.”

Da Adams far var syg med kræft i 2001, nåede Adam aldrig ned til Somalia for at se ham en sidste gang. Den sidste gang Adam snakkede med sin far var over telefonen. Samtalen handlede om, at Adams far nægtede at flyve tilbage til Somalia fra behandling i Kenya, så familien var nødt til at finde på en anden løsning.

”Vi prøvede at få ham med et fly, men det gad han ikke. Han ville hellere rejse med bil. Så de samlede ham op i en pickup truck, hvor han fik en madras, så han kunne ligge på bilens lad.”

Kun få dage efter døde Adams far.

”Han havde virkelig ondt, min far. Han led, og jeg tror også godt, han vidste, at han skulle dø. Det er selvfølgelig en mærkelig fornemmelse, at man ikke har en far længere, men han var jo syg, så jeg var ret afklaret.”

Adam svarer resolut og slår ud med armene, når spørgsmålet om, hvordan han havde det med hans fars død, kommer op.

”Hvad kan man gøre? Det var træls. Jeg var ked af det, men jeg accepterede det også – vi skal jo alle herfra på et tidspunkt. På et tidspunkt er det også min tur, så det nytter ikke, at jeg hyler og græder. Jeg havde heller ikke behov for at gå til psykolog eller noget. Jeg fandt trøst i min tro.”

”Du bliver født, du vokser op – hvis du får lov – og så dør du,” siger han efterfølgende.

Sjælesorg på de danske hospitaler

Naveed Baig har indtil for få år siden været Danmarks eneste hospitalsimam. Han yder åndelig omsorg for de døende og de pårørende. Han efterlyser mere sjælesorg på de danske hospitaler, så muslimer også kan få den samme åndelige omsorg, som kristne kan.

”Der er behov for, at muslimske borgere kan møde en person, der deler deres livssyn, når de er i krise eller ligger for døden,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Muslimer i Danmark yder stadig i høj grad omsorg i familierne, hvilket betyder, at de i højere grad ikke går til psykolog, eller får professionel hjælp til at håndtere deres sorg. Men den stigende individualisering har gjort det nødvendigt at finde mere institutionaliserede måder at yde omsorg på, slår Naveed Baigs opgave fast, som han har udarbejdet i forbindelse med sin masteruddannelse i sjælesorg på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

”Den opgave, som tidligere primært blev løst i hjemmene og familierne, er blevet flyttet ind på institutioner som plejehjem og hospitaler. Hvis borgere i Danmark skal have lige behandling, er det nødvendigt, at der uddannes og ansættes imamer og sjælesørgere, ligesom der er et stort antal hospitalspræster,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Praktiserende muslim

Tjeneren er nu kommet ned med tyrkisk te til Adam. Mens vi snakker, smager han teen til med 5-6 teske sukker.

Troen på Islam er vigtig for Adam. Så vigtig, at han beder fem gange om dagen – ligesom hans far gjorde. Ifølge Adam har troen på Islam ubevidst hjulpet ham igennem sorgen.

”Gennem min barndom blev jeg opdraget til at tro på skæbnen. Man skal inderligt tro på skæbnen, før det virker for en.”

Adam tager en slurk af sin te og kigger eftertænksomt rundt i restauranten.

”Og jeg tror på, at der en mening med livet. De ting, der sker, har altid et formål. Så ubevidst har troen på Islam hjulpet mig igennem sorgen, tror jeg.”

Siden hans fars død har Adam ikke været ved gravstedet. Ifølge ham har han ikke behov for det, for inden for Islam er det ikke vigtigt at besøge gravstedet. Det er dog vigtigt at bede for de afdøde, så de hele tiden er med én oppe i hovedet.

Som regel er det også skik, at gravstedet ikke er udsmykket, men går i ét med naturen.

”Det synes jeg er rigtig fint. Vi bliver til gødning,” siger han.

Selvom det er lang tid siden, at Adams far tabte livet til kræft, så drømmer Adam stadig om ham i ny og næ.

”Når jeg drømmer om ham, drømmer jeg om, at jeg møder ham og leger med ham som i barndommen. Men jeg har ikke drømt, at han var død endnu. Det kan godt være, jeg kommer til at gøre det i aften,” siger han grinende.