I hverdagen sætter Dennis Mikkelsen og Matias Grillo deres liv på spil oppe i højderne, for at borgere eller virksomheder kan få et tag. Ifølge en undersøgelse foretaget af 3F har tagdækkere det farligste job i Danmark, primært fordi sikkerhedsforanstaltningerne ikke er i orden ude på arbejdspladserne, når de går rundt på tagene.

Den rungende lyd fra en hammer, der rammer metal, går monotomt igen og igen. Lyden stammer oppefra på taget af et gult parcelhus i forstadsområdet til Aarhus.

Oppe i højderne hamrer Dennis Mikkelsen og Matias Grillo. De er nogle garvede tagdækkere, der har mindst 27 års erfaring tilsammen, og det kan ses på den måde, de bevæger sig på taget. Med sikre skridt går de på det ru tag, som var det et fortov.

”Det er ligesom at gå i fitnesscenteret. De første par nætter, jeg arbejdede som tagdækker, havde jeg sindssygt ondt i benene, men nu slapper jeg bare af, når jeg går heroppe,” siger Dennis Mikkelsen henkastet.

Men da Dennis skal prøve at demonstrere, hvor meget han slapper af på taget, mister han kortvarigt fodfæstet på højre fod og er ved at glide.

Han lader som ingenting, mens han bliver ved med at snakke.

”Ja, der slappede jeg rimelig meget af. Jeg brugte ikke mine muskler særlig meget,” siger han.

Men det lader ikke til at påvirke den 42-årige tagdækker, der nonchalant går i gang med dagens projekt – Et sort tag med pyntelister oppe på et gult parcelhus, der er omringet af lige så gule parcelhuse. De fleste af de projekter, som Dennis og Matias kommer ud på, er huse som disse.

Dagens tag er dog ret stejlt. Det har en hældningsprocent på 25, hvilket er stejlere end de bjerge, cykelryttere kører på i Tour de France. Hældningsprocenten manifesterer sig i Dennis’ og Matias’ fødder, der ikke på noget tidspunkt rører jævn overflade oppe på taget.

”Det er lige på grænsen til, at vi skal hente en stige,” siger Dennis Mikkelsen og overvejer, om han skal hente en, men skyder det hurtigt væk igen.

”Det ville være for besværligt for arbejdsprocessen,” siger han.

Danmarks farligste job

Tagdækkere har Danmarks farligste job. Ifølge en undersøgelse, lavet for 3F i 2018, sker der 18 alvorlige arbejdsulykker om året per. 1000 fuldtidsansatte – Med alvorlige arbejdsulykker menes der ulykker, hvor den tilskadekomne forventes at være fraværende fra sit arbejde i mindst tre uger.

Tagdækkerne kommer markant mere til skade end resten af håndværkerfaget og sågar forsvaret. Til sammenligning er det kun 12 alvorlige arbejdsulykker, som tømrere og soldater kommer ud for om året.

”Hov, der mangler da en lægte”

Ifølge Dennis er stilladset, der er sat op for dem, et af de bedre, men der mangler stadig nogle anordninger, der gør det 100 procent sikkert at færdes op på taget.

”Hvis vi falder ned, så klarer stilladset det for os. Det opfylder sikkerhedskra.. ’hov, der mangler da en lægte til gelænderet,’ siger Dennis overrasket og peger på stilladset, hvor der skulle have været et aflangt bræt til at beskytte det nederste af kroppen, hvis man skulle falde ned fra taget og rulle udover stilladset.

Det er ikke kun lige på det punkt, der mangler et træbræt. Hele vejen rundt om stilladset, der omringer huset, mangler det nederste træbræt.

”Hvis det skulle gå rigtigt til, skulle jeg anmelde det til tømrerne, der har sat det op, og gå hjem.”

Gør du så det?

”Nej, ikke for så lidt, men jeg ringer lige til mester, når jeg kommer hjem.”

Mange af hans kollegaer ville heller ikke tage hjem, påpeger Dennis.

”De går sgu mere op i at få gjort dagens arbejde og komme hjem.”

Hvis der ikke havde været rækværk og stillads rundt om huset, så havde Dennis og Matias dog taget hjem.

”Hvis vi føler, det er usikkert, vil vi ikke sætte livet på spil.”

Kvalitetstid med brænderen

Da det er tid til en lille pause i arbejdet, vælger Matias Grillo at tænde en cigaret med den brænder, de bruger til at brænde tagpappet fast med. En stor flamme lyser hans ansigt op, mens den lille smøg forsvinder i det blågule flammehav.

Det har Dennis tydeligvis oplevet før, for han giver bare et kort blik og lader som ingenting.

Har I prøvet at brænde jer på brænderen før?

”Jeg har engang prøvet at få en andengradsforbrænding, da jeg gik ind foran den, så fik jeg skoldet hele underbenet,” siger Dennis.

“Jeg har også brændt mig,” afbryder Matias og viser stolt sine kampsår frem på armene, der tæller flere små brændmærker på venstre arm.

”Sikkerheden er blevet meget bedre”

Sikkerheden er et generelt problem i tagdækkerbrancen, men ifølge Dennis Mikkelsen er sikkerheden blevet meget bedre, end den var, da han i 1998 startede med at være tagdækker.

”Dengang var stilladsarbejdet meget usikkert. Det skete, at man kom op på et stillads, hvor alt bare svingede fra side til side.”

Selvom Dennis mener, at sikkerheden bestemt er blevet bedre, sker der stadig alvorlige ulykker indenfor hans fag.

Tilbage i september var der en 38-årig mand, der faldt over seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv med dødeligt udfald. Han skulle fjerne en krydsfinerplade for at gøre plads til en skorsten, og da han fjernede pladen, fik han overbalance og ramte med hovedet først på betongulvet. Han blev den anden tagdækker, der mistede livet på blot tre måneder.

”Det er netop hullerne, der er farligst ved vores job,” påpeger Dennis Mikkelsen.

Dennis kendte manden, der faldt i døden. De kom fra samme by.

”Min nabo kom hen til mig en dag og sagde: ’Dennis, har du hørt det?’ ’Hva’ så?’ sagde jeg ’Jamen, Per Pap er faldet ned fra et tag og er død.’ ’HVAD!’ råbte jeg bare.”

”Selvfølgelig sætter det noget i hovedet, og man bliver lige opmærksom på, at man skal passe på sig selv. Det er jo ikke for sjov skyld, hvis man falder ned.”

Telefonen ringer i Dennis’ lomme. “Far.. Hvornår kommer du hjem?” Lyder det i en anden ende af røret. Det er Dennis’ datter, der ringer. Hun savner sin far. “kl. 15, skat,” svarer Dennis med omsorg i stemmen.

Når taget er færdiglagt, er der sceneskift for Dennis og Matias. Til næste tag. I næste parcelhuskvarter. Aktørerne er de samme, opgaven er den samme, men sikkerheden kan variere fra dag til dag.