En af de eneste skoler i Danmark, som gør det: Eleverne møder kl. 10 på Egå Ungdoms-Højskole

Eleverne er mere veloplagte til deres fag, når de møder kl. 10, end hvis de møder kl. 08, mener forstander Peter Wang. Søvnforsker ved Københavns Universitet Birgitte Kornum er enig.

Af Jacob Clemen

Foto: Egå Ungdoms-Højskole

Når man træder ind på grunden til ungdomshøjskolen kl. 8, er der helt tomt. Helt tomt for mennesker. Helt tomt for lyde. For eleverne ligger stadig under deres dyner og drømmer. På de resterende højskoler i landet ville foredragsrummet, på nuværende tidspunkt, være fyldt op med mennesker, der er i færd med at synge dagen i gang. Men ikke på denne matrikel. Her er kun lyden af efterårsvinden, der suser igennem de rødbrune murstenshuse.

På Egå Ungdoms-Højskole møder eleverne nemlig kl 10, hvilket var et tiltag, som blev vedtaget for 10 år siden på de daværende elevers initiativ, og det har hængt ved lige siden. Idéhistoriker og lærer på skolen Lars Andreasen kunne dengang se en tydelig effekt ved tiltaget.

”Det der ændrede sig mærkbart for eleverne var, at de var umiddelbart nemmere at have med at gøre, fordi de fik den anelse mere søvn,” siger Lars Andreasen.

Unge fulde af søvn

Ja, læser, du læste rigtigt. Det er nemlig en ungdoms-højskole, hvilket vil sige, at det kun er 16-19-årige unge, der må gå på skolen. Og fordi eleverne er i lige præcis den alder, mener søvnforsker Birgitte Kornum, at det er et fornuftigt tiltag.

”Når man er i den aldersgruppe, så er man mere B-menneske, end man er resten af livet. Alt den udvikling, der sker med hjernen under teenageårene, skubber døgnrytmen, så man bliver lidt mere B-menneske. Så når man rykker unge menneskers mødetid til senere på dagen, så er resultatet som regel, at de sover mere pr. døgn, hvilket er virkelig vigtigt i den alder.”

Når man spørger nogle af eleverne på skolen, synes de også den sene mødetid har gjort dem mere veloplagte til fagene.

”Jeg synes, det har hjulpet på skoletrætheden, at vi først skal møde kl. 10 i stedet for at møde kl. 8, hvor man alligevel ikke lærer noget de første to timer, man er i skole,” siger Nicolai Bach Pedersen.

Men gør mødetiden så eleverne mere friske og veloplagte?

Jeg har fået lov til at følge én af skolens elever Florian Duda i en enkelt skoledag:

Eleverne, Maike Langhans og Nicolai Bach Pedersen istemmer med Florian: Ja, de føler sig mere friske og veloplagte til dagen, fordi de møder kl 10.

Og det kommer ikke som en overraskelse for søvnforsker Birgitte Kornum.

”Søvnen er rigtig god for hjernen for, at man kan holde koncentrationen og fokusere længere tid ad gangen. Alle de svære ting, som hjernen gør, fungerer bedre, hvis man er veludhvilet, så derfor vil de have en bedre hjernefunktion og føle sig friske, hvis de sover mere.”

Faktisk viser forskning, foretaget af den hollandske professor i kognitiv neurovidenskab, Eveline Crone, at hvis man vækker en teenager kl. 07, svarer det til at vække en voksen kl. 04. Det betyder, at mange teenagere står op midt i deres biologiske nat, hvis de skal møde kl. 8.

Endvidere viser et studie fra et amerikansk gymnasium, der rykkede elevernes mødetider fra kl. 8 til 8.30, at eleverne i gennemsnit sov 45 minutter længere, hvilket øger chancen markant for, at eleverne præsterer bedre i skolen.

Noget man burde gøre på andre skoler

Nicolai Bach Pedersen synes, mødetiderne på Egå Ungdoms-Højskole har hjulpet ham med sin skoletræthed. Så meget, at han synes, man burde indføre det på andre skoler.

”Når man står op kl. 9, er man bare mere klar i hovedet. Det har virket virkelig godt for os. Det er klart noget man burde gøre andre steder,” siger han nøgternt.

Forstander Peter Wang kan heller ikke finde nogen mening i, hvorfor der ikke er nogen skoler, udover True North Efterskole, som har taget de samme tiltag:

”Vi kan faktisk ikke forstå, at andre højskoler ikke gør det samme. Der er stort set ikke nogen skoler i verden, som gør det. Og det kan vi ikke forstå, for det giver ikke nogen mening, hvis du spørger mig.”

På bare en uge havde 400.000 set Frederikkes video: Det resulterede i en pladekontrakt med Universal

Frederikke Borst Hansen er så dygtig til at synge, at hun har fået en pladekontrakt hos Universal, men hun vil ikke leve af musik.

Af Jacob Clemen

Ambitiøse unge musikere sender hver uge sange ind til de store pladeselskaber i Danmark. Nogle er så gode, at de kommer igennem nåleøjet, andre får et blankt nej – og så er de få, der bliver opdaget af talentspejdere. Én af de heldige få er Frederikke Borst Hansen.

Frederikke føler sig enormt heldig og stolt over at få muligheden for at lave professionel musik, men alligevel synes hun det er fjollet, at den etablerede musikbranche vælger at skrive til hende i stedet for de mange ansøgere, som sender E.P efter E.P ind til pladeselskaberne:

”De her store pladeselskaber har jo de her kæmpe talenttjenester, hvor du kan sende din musik ind, som man har arbejdet på i flere år, og så vælger de at skrive til en eller anden sød jysk pige, der ikke vil lave musik, om hun ikke nok vil lave musik.”

@frederikkeborst

Karantænen fik mig til at overveje hvad der ville ske hvis jeg spillede den her sang på klaver. #ben #tessa #fyp #benhård @tessa__okay

♬ original sound – Frederikke Borst Hansen
Frederikke blev opdaget ved hjælp af denne video, som over 400.000 har set – det er i øvrigt også hendes første. Video: Frederikke Borst Hansen

Den professionelle erkendelse

Musikbranchen har været under udvikling igennem de seneste 10 år. CD’er og plader er skiftet ud med streamingtjenester, såsom Spotify og Itunes. Men man tjener ikke nær så meget på streaming, som man gjorde på at sælge CD’er og plader.

Faktisk er gennemsnitsindtjeningen så lav, at det ikke kan betale sig for de fleste musikere kun at lægge musik op online.

Man er derfor også nødt til at lave koncerter for at få økonomien til at køre rundt. Det mener Frederikke Borst Hansen er en skam:

”Jeg synes, det er drønærgerligt. Det er bare ikke alle musikere, der trives på en scene. Så du kan ikke bare være musiker, du skal også være performer.”

Og en performer vil Frederikke ikke beskrive sig som:

”Jeg kan ikke lide opmærksomheden ved at være ude og spille. Jeg tror faktisk, jeg har lidt sceneskræk”, smågriner hun.

Niveauet modstrider ambitionen

Selvom Universal har en ambition om, at Frederikke skal op på hitlisterne, afviser hun det blankt:

”Musik har aldrig været noget jeg skulle leve af – og det er det heller ikke nu. For mig er det at være signet af et pladeselskab, lidt som at gå til håndbold – det er en fritidsinteresse. Dem som poster penge i mig har en ambition om, at jeg skal til tops på hitlisterne. Jeg gider ikke have et hit på top 20, som jeg ikke kan stå inde for. Jeg vil gerne lave noget musik, som jeg er glad for.”

For Frederikke er musik dermed ikke et middel til at blive mangemillionær. Det er et slags sprog. Et sprog hun bruger til at formidle følelser. Hendes formål med musikken er at kommunikere – ikke at blive rig.

”Jeg har altid været fascineret af ord. Jeg har prøvet at skrive digte, har prøvet at skrive debatindlæg, noveller og alt muligt andet. Jeg har bare fundet ud af, at mine ord kommer til sin ret, hvis jeg synger dem.”

Du kan finde Frederikke Borst Hansens musik under det simple kunstnernavn: Frederikke på dine streamingstjenester

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.